MultiMark CRM

MultiMark CRM er den optimale CRM løsning for den mellemstore og store virksomhed.

Hvad er CRM?

CRM er en forretningsstrategi, hvor alt sker med fokus på kundeporteføljen. En strategi
hvor fokus er på udvælgelse, fastholdelse og udvikling af kunder – baseret på opbygning af relationer mod kundens præferencer.

For at opnå succes med et CRM system skal der altså huskes på, at CRM er mere end bare et nyt IT system. Faktorer som bl.a. medarbejdernes holdning, virksomhedens processer og ikke mindst ledelsens engagement og involvering spiller meget kraftigt ind på, om CRM bliver en succes eller ej.

Hvordan processen skal gennemføres afhænger lidt af den pågældende virksomheds ønsker og behov. Generelt kan det dog siges, at man ikke skal gøre sin løsning mere kompleks og langtrukken end nødvendigt – hvorfor udgangspunktet bør være: Keep It Simple.

Start med at dække de mest basale behov og voks derfra. Lav nogle få tiltag, mål på dem og opnå hurtige successer. Det gør det videre forløb og implementering betydelig mere enkel, hvis alle i virksomheden kan se gevinsten ved at indføre en CRM strategi.

En af forudsætningerne for succesen med investeringen er, at virksomheden ikke gør systemet mere komplekst end nødvendigt – hverken mere eller mindre. Forskellige brugere skal kunne anvende forskellige grader af
kompleksitet i løsningen, således det præcist dækker deres behov. Det sikrer optimal anvendelse af løsningen, da det kun fordrer et minimum af indsats for at opnå et optimalt udbytte.

Det er samtidig utrolig vigtigt at sikre sig, at man til enhver tid kan udbygge det valgte system i takt med at behovet øges, således at investeringen i såvel løsning, som uddannelse, tilpasning og forankring ikke er spildt.

Kravet til CRM løsningen er, at den skal være modulær og skalérbar. Virksomheden skal kunne starte hvor behovet er i dag og vokse i takt med at det stiger.

Det er vigtigt, at virksomheden stiller krav til leverandøren og ikke mindst stiller de nødvendige interne ressourcer til rådighed. Implementeringsmetodik er en helt anden fundamental forudsætning for succes, og som i mange af livets andre facetter, tæller erfaring også her. Når valget er truffet, dvs. at virksomheden har besluttet sig for at gå i gang, er implementeringen hele fundamentet for succes. Man skal sikre sig en kompetent implementeringspartner og samtidig nedsætte det rigtige team internt i organisationen – et team der har evnen og kompetencen til at træffe og gennemføre de nødvendige beslutninger.

Alle har behov for at få styr på sine emner og kunder, men det skal gøres rigtigt. I stedet for at dybdeanalysere hele virksomheden, bør man fokusere på de vigtigste områder, gøre noget ved dem nu, få succes og fortsætte
med at udbygge løsningen i takt med at behovet erkendes og processen forankres i virksomheden. Derved sikres formålet med CRM implementeringen: Et hurtigt udbytte for såvel egen organisation som for kunderne og derved bedre bundlinie.

 

Kontakt MultiMark Solutions